Circadian

Det er underligt, efter så lang tid at skrive igen, og siden jeg sådan set ingen læsere har, vil jeg gøre dette til blot for en ting for mig selv :)

No wonder at jeg ingen læsere har, når jeg stort set aldrig skriver. Der er sket så mange ting siden sidst jeg skrev, og det er underligt at skulle holde styr og tænke på det.

Men vi er snart inde i næste år, 2012, så underligt. Lige nu sidder jeg ved den bærbar jeg overvejede om jeg skulle købe, for flere måneder siden, nu har jeg den, samt adskillige spil jeg ikke havde drømt om der, Assassin's creed Revelations, bl.a. Det er farvel med Ezio Auditore da Firenze. Haha, skør er jeg...

Men også lidt trist, jeg har endnu ikke sat mig ned og set Assassin's creed Embers... jeg tør ikke rigtig, er så bange for at skulle indse at man ikke skal spille med ham mere, jo jeg ved at han blot er en fiction karakter, men det var nok, nok til at få mig til at starte på at skrive en Fanfiction med ham i, nok til at tænke på så mange andre ting, nok til at begynde for alvor at sætte mig ned og tænke mine historier igennem.

Nok.

Min veninde blev endelig færdig med sin fanfiction, Just beyond my reach, my assassin. Det er underligt at tænke på, at noget fantastisk, er blot fiction. Så underligt, og alligevel fedt. Alle har en chance for at opleve det til deres egen menings tilpasning. Du kan lide eller hade det, det vil ikke ændre din verden på en slem eller god måde. Haha, hvor jeg dog blabra derudad, ingen grund til at høre på det, men lige nu har jeg bare lyst til at lade mine fingre kravle over tastaturet som de lyster, og dette bringer dette her ud. Det er trodst alt for min egen fornøjelse, først og fremmest.

Farvel Ezio, farvel.

Musikken påvirker også lidt det jeg skriver nu, som 18 årige ung pige, der lige nu har en underlig fornemmelse i kroppen. En glæde over at snart er hendes højskole ophold slut, men samtidig trist over det.

...Mayday
Somebody save me now
And I'm closing my eyes cause once the sun rises
It's out of my hands
It's out of my hands

Who's to say this history
Isn't only just some winner's distant memory
You can't escape this drying ink
The fall of who we are is getting closer
And I'm just holding on until it's over...

Sangen jeg høre nu, en sang min veninde viste mig, og jeg synes den er total fantastisk!

"Fantrailer/teaser" jeg lavede til min Fanfiction.

Det er sjovt at tænke på at da jeg startede min historie Guardian of The Apple, skrev jeg det imens jeg var ret aktiv herinde, og nu, er jeg kommet til kapitel 7, ikke længere nej, men har været ret død med det at skrive, kun en smule har kunne fået listet sig ud, og den smule har ikke været godt, eller særlig tilfredsstillende. Hvordan bliver man nogensinde færdig med noget, hvis man aldrig rigtig er tilfreds med det?

Spørg mig ikke, for sidder selv med det spørgsmål, og overvejer hvad der skal gøres, mens en underlig hovedpine har sat sig i mig, den er ikke der hele tiden, men engang imellem trykker og snurre den rundt i den ene side af mit hoved. Hvad skal man gøre hmm...

Man må nok blot bare skrive, og håbe på det bedste, ja, jeg vil blive ved med at skrive, ved at jeg skal være forfatter, og det kræver nogle færdige og udgivende bøger!

Jeg havde håbet at jeg ville kunne fået skrevet lidt i dag, men uanset hvad vil det ikke ud, jeg kan ikke bare længere sætte mig ned og skrive som jeg lyster, nu vil jeg gerne have tingene planlagt, hvorfor? tror jeg er blevet for fast anlagt, og beslutsom, det har låst mig.

hjælp...

lige nu, alt det jeg skriver, er bare noget jeg skriver, det skal ikke give mening, der skal ikke være et fast emne, det skal bare ud, for det er noget jeg har siddet med, og nu er det ude. Jeg har endnu ikke givet dette indlæg en titel, bliver spændt på at se hvad det bliver, selvom jeg har en ide om hvad det kommer til at blive. Men nu må vi se. Lige nu høre jeg blot den samme sang på gentagelse, indelukket på mit værelse, for det er sådan jeg bedst har det. Jeg har ikke behov for at være omgivet af folk 24/7, men samtidig lider mine hænder af det her, min venstre hånd gør ondt, og jeg ved ikke om det holder mig fra at skrive, nu må vi se, men lige nu vrider jeg mig lidt rundt for at få smerten til at stoppe, som mine øjne mister fokus fra skærmen. Mit syn er blevet dårligere, har fået briller, men kan ikke bruge dem hele tiden og altid, men de er der.

Jeg burde se at for afsluttet denne lange række af snik-snak, måske skrive lidt, selvom at motivation ikke rigtig er der, men har trods alt lektier for, men det er ikke det jeg har lyst til at lave, nej, ikke rigtig. Er sulten, men skal vente en hel time før der er aftensmad, og i dag er det fest - igen, men gider ikke, har mistet lysten til fester og klæd ud. Det meste af mit tøj er også til vask... derhjemme. Hvad gør man så... skal nok i byen i morgen, i H&M bare for at finde noget jeg kan have på i morgen. 

Julefrokost, altså, så lidt tøj har jeg heller ikke, men meget rart at have noget lidt finere på, end hvad jeg normalt går i, til en julefrokost.  

Now I'm done!