Dagen efter

Der er gået en dag siden jeg fik at vide at Lisbeth var død. Jeg tror ikke jeg har forstået det endnu, jeg tør nok ikke at indse det, ikke endnu. Hendes begravelse er på torsdag, kl. 11:30. Min far henter mig onsdag aften.

Jeg har været hjemme siden i går aftes, tager i skole i morgen, kan ikke blive væk forevigt, hvilket jeg heller ikke har tænkt mig, men kunne ikke overskue det, kunne ikke overskue at skulle se glad ud, at skulle tage til mine timer og ren faktisk lave lektier. I dag har jeg bare slappet af, haft mine tanker på alt andet, når jeg kunne. Jeg har vist ikke helt fattet at jeg ikke kan se hende mere, at der bliver en mindre til jul...

Juleaften plejer at blive holdt hos hende og Niels, men nok ikke denne jul, men jeg plejer heller ikke rigtig at være der juleaften, mere anden juledag, hvor jeg også ser dem... eller så dem. Haha... nu må jeg da til at snakke om noget andet, kan ikke blive ved med at skrive om det samme igen og igen.

Men jeg har ikke rigtig lavet noget i dag, jeg lå i seng til sent på dagen, lå i sofaen med min bærbar, var sammen med mine lillebrødre, og nu sidder jeg i min seng og skriver dette.
Jeg kan virkelig ikke overskue hvad jeg skal skrive...

På torsdag bliver den første begravelse i mange år, jeg skal til. Underlig ting at sige, som om det har noget med det at gøre, men det er jo sandt nok.
Jeg fik en besked fra min værelsekammerat i går, den var nu meget dejlig at få fra hende.

Jeg undre mig stadig lidt over den måde min far gav mig besked om, at Lisbeth var død. Jeg fik det at vide over sms, i en stemningen slet ikke beregnet til at sige sådan noget. Det stod der bare, bang, ledsætningen.. .
Skrev jeg vidst nok også i sidste indlæg.

Har ikke tænkt mig at skrive mere.