I dag er en mærkelig dag, sidder og venter på at jeg bliver hentet af min mor, har grædt mine øjne ud, og nu er de varme og røde. Har hovedpine, og er blevet virkelig træt, til trods for at klokken kun er 4 minutter i 9, lige nu, men kunne nok falde om af træthed hver øjeblik det skal være.
I dag har... været en irriterende dag, først nogle diskussioner med en veninde, omkring et spil, spoilers osv osv, blev lidt irriteret over hvordan hun tog det hele så nært, hvordan hun fik mig til at føle at uanset hvad jeg sagde var det bare irriterende, at jeg røbede alt. Jeg ved dog at det ikke er noget jeg skal tage for personligt, men det gør jeg nu alligevel, for hvis jeg ikke skriver, snakker vi ikke sammen, og jeg kan jo godt lide hende, men måske er jeg bare den der veninde hun kan skrive alle de mere XXX rpg's med, hvad ved jeg, det er jo meget sjovt, men det er begyndt at blive sådan, at hvis jeg nævner nogle af de andre rpgs, som jeg hellere har lyst til, ignore hun mig, og svare slet ikke på mine sms'er. Vi har heller ikke skrevet i lang tid.
Sjovt, det var slet ikke det her jeg ville snakke om, men måske har jeg bare siddet med det for længe inde, og har bare brug for at komme ud med alt det der sidder tæt på mig. Lige nu. Jeg holder da virkelig af hende, det gør jeg da, men jeg har det alligevel sådan at visse emner må jeg ikke spørge om, f.eks om vi skal spille rpg, på grund af tidligere fejl, men det har påvirket mig siden hen, jeg orker ikke rigtig mere, der går uger hvis ikke måneder, før vi snakker med hinanden, hvis jeg ikke skriver, måske skulle jeg bare lade vær, også se om hun selv tager intiativ, men jeg tror det ikke, hvis jeg skal være ærlig...
Som jeg sidder nu og tænker over det, om hvorfor jeg skriver om hende, og ikke om grunden til at jeg ren faktisk har grædt, er nok at jeg tvinger mine tanker over på noget andet. Jeg har gået en hel dag, uvidst, om hvad der var sket, også pludselig, får man det at vide over en sms, hvor stemningen slet ikke var lagt op til det.
Lisbeth døde i nat...
Det var skrevet som en ledsætning, jeg sad bare og stirre på beskeden, fattede ikke hvad det var jeg læste, men det stod der, og stadig gør, helt tydeligt og klart. Mine øjne er røde og varme, som sagt, tåre begynder endnu engang at gøre sig klar, jeg ved jo godt hvad ordet betyder, men alligevel fatter jeg det ikke. Helst vil jeg bare have min mor, mor er mor, mor er tryg og varm. Jeg kunne virkelig godt bruge hendes varme arme omkring mig lige nu, bare putte mig ind til hende, men i stedet sidder jeg på min skole, heldigvis alene på værelset, og skriver dette. Jeg har dog snakket med min mor om det, og min mor henter mig, snart, men jeg vil bare gerne have hendes tryghed, lige nu, lige her.
Hvem Lisbeth er, var, en fra min fars familie, en jeg havde et virkelig godt forhold til. Jeg holdte virkelig af hende, og nu, nu ser jeg hende aldrig mere. Jeg kan stadig huske hvordan hendes stemme lyder, men når jeg ikke gør det? jeg er så bange for at miste flere fra min familie. De er en vigtig del af mig, selvom at det ikke altid vises, så er de det.
Nu vælter tårene igen...
Det var meget dejligt at få det ud, bare lidt af dagens ting, og jeg kommer sikkert til at fortryde det jeg skrev øverst, men det var nok bare lige for at starte, for at glemme, bare lige i lidt tid, hvad der ren faktisk forgik omkring mig. Damn, har fået ondt i min ryg, overvejer at gå en tur, men nytter jo ikke noget, når jeg bliver hentet lige om snart, men kunne da egentlig godt bruge noget frisk luft.
Nyt fra fronten er blot min egen krig, som et dæknavn for min hverdag, mit liv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar